EGU

Erhvervsgrunduddannelse

EGU er for dig, der gerne vil i praktik i en virksomhed, hvor du lærer gennem joberfaring. Det kan eksempelvis være som medhjælper på et plejehjem, i en tømrervirksomhed eller i en butik.

Jeg er i praktik i en børnehave, og det kan jeg supergodt lide. Her får jer meget erfaring og ikke mindst et godt netværk. Det er et plus, når jeg skal søge ind på hovedforløbet som pædagogisk assistent.

Jack, 24 år – EGU

En udddannelse med masser af praktik

På EGU er du i praktik størstedelen af tiden, men du deltager også i et skoleforløb, hvor du får undervisning, som du kan bruge i din praktik.

Du bliver undervist i dansk/dansk som andetsprog, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære, Erhvervslære). Derudover har du mulighed for at tage relevante AMU-kurser, så du eksempelvis kan få et hygiejnebevis eller truckcertifikat.

Et afsluttet EGU-forløb giver dig mulighed for at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et job.

Niveauer

De faglige temaer udbydes på basisniveau samt FGU-niveauerne 1-3. Dansk og matematik udbydes på følgende niveauer:
  • G-niveau svarer til 9.-klasseniveau
  • E-niveau svarer til 10.-klasseniveau
  • D-niveau svarer til et niveau over 10. klasse

Din individuelle plan

Før du starter på FGU, udarbejder du en uddannelsesplan sammen med din UU vejleder. Sammen finder I ud af, hvad dine mål for dit FGU-forløb er.

Når du starter på FGU, skal du lave en forløbsplan sammen med din EGU-vejleder på skolen. Her skal I finde frem til, hvilke fag du skal have, og hvilke niveauer du skal begynde på. FGU er en fleksibel uddannelse, hvor du – sammen med din EGU-vejleder – har mulighed for at ændre din plan undervejs.

Prøver

Du skal til prøve, hvis du afslutter dit faglige tema på FGU-niveau 3. Prøveformen afhænger af det faglige tema, du har valgt – du kan læse mere i fagbilagene.

Prøven i det faglige tema bedømmes bestået/ikke bestået.

Derudover skal du til prøve i dansk, matematik og PASE. Prøverne i de almene fag bedømmes efter 7-trinsskalaen. I dansk og matematik er prøveformen portfolioprøve. Prøveformen i PASE er en praktisk prøve over flere dage.

Optag

Der er løbende optag på EGU, og du kan starte, når du har fået en praktikplads. Du får hjælp til at finde en praktikplads.

Mød vores kontaktlærer og virksomhedskonsulent

{{item.name}}

{{location.name}}

11797 FGU Trekanten Afslutning Sandagervej 069 Kopi

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.