Nyhed - 04 januar 2022
Syv EGU-elever starter på højskole
I januar sender vi syv elever fra erhvervsgrunduddannelsen (EGU) på højskoleophold.
Når vores syv elever starter på højskoleophold i januar, bliver de en del af store fællesskaber og kommer til at opleve nye rammer, som kan være helt afgørende for deres fremtid og udvikling mod uddannelse og job.
Johanne på 21 år er en af de elever, der skal på højskole. Hun ser frem til hele oplevelsen og er sikker på, at det kommer til at gavne hende.
Jeg glæder mig og tror, at det kan gøre rigtig meget for min udvikling og selvstændighed. Jeg kommer til at prøve en masse nyt, og jeg kommer til at møde nye mennesker, som jeg skal være sammen med på en helt anden måde,” fortæller hun.
Tak til Uldum Højskole, Scenekunsthøjskolen Snoghøj og Brandbjerg Højskole for det gode samarbejde. Og mange gange held og lykke til vores syv elever.
Artiklen er slut
Læs flere spændende artikler i vores nyhedsarkiv