Nyhed - 20 juni 2024

Nyt projekt: 18,7 mio. kr. skal styrke overgangen fra FGU til erhvervsuddannelse

Otte erhvervsuddannelser og alle seks FGU-institutioner i Region Syddanmark går sammen om et nyt, stort EU-projekt, der skal styrke overgangen fra FGU til erhvervsuddannelse. EU’s Socialfond Plus og Region Syddanmarks Uddannelsespulje finansierer projektet.

Nyt projekt: 18,7 mio. kr. skal styrke overgangen fra FGU til erhvervsuddannelse

”Broen til fremtiden” hedder det projekt, som netop har modtaget støtte af EU's Socialfond Plus og Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Med et budget på 18,7 mio. kr. skal projektet gøre det lettere at gå fra FGU-elev til EUD-elev. Det skal blandt andet ske ved at skabe nysgerrighed, kendskab og relationer, der kan give en tryg og sikker overgang. Målet er, at flere unge bliver motiverede og kompetente til at kunne træffe valg i forhold til uddannelse og job.

”Vi er enormt glade for, at vi nu får styrket samarbejdet mellem FGU-sektoren og erhvervsuddannelserne. Vi sender mange elever den vej, og for at give dem de bedste betingelser for at få en god oplevelse og gennemføre en uddannelse, skal vi have fokus på sammen at styrke elevernes motivation og skabe gode relationer tidligt i forløbet,” siger Per Ivan Jensen, der er vicedirektør og leder af udviklingsafdelingen på FGU Trekanten.

FGU Trekanten er projektejer og overordnet tovholder på projektet, og de øvrige samarbejdspartnere er FGU Fyn, FGU Vest, FGU Syd- og Midtfyn, FGU Sønderjylland, FGU Kolding/Vejen, Hansenberg, Svendborg Erhvervsskole, SDE, EUC Syd, SOSU Syd, SOSU Fyn, SOSU Esbjerg og Rybners.

Projektet starter d. 1. september 2024 og løber over tre år. Følg projektet på FGU Trekantens hjemmeside, og på sociale medier #broentilfremtideneu.

DA Medfinansieret Af Den Europæiske Union POS

Artiklen er slut

Læs flere spændende artikler i vores nyhedsarkiv

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.