Nyhed - 08 januar 2024

FGU Trekanten får tildelt 5,8 mio. kroner til styrkelse af uddannelsen

Nordea-fonden og Børne- og Undervisningsministeriet støtter FGU Trekanten med ca. 5,8 mio. kroner i projektmidler. Det betyder, at FGU Trekanten kan styrke både det faglige indhold og de fysiske rammer.

FGU Trekanten får tildelt 5,8 mio. kroner til styrkelse af uddannelsen

FGU Trekanten har i efteråret ansøgt om projektmidler hos Nordea-fondens Værkstedspulje og Børne- og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og Ordblindepakke IV. Der er nu kommet positive svar, og FGU Trekanten får tildelt ca. 5,8 mio. kroner.

”Vi er enormt glade for projektmidlerne, som bidrager til vores udviklingsarbejde. De er med til at gøre os attraktive for unge, der har brug for den forberedende grunduddannelse. Med midlerne kan vi investere i rammer og udstyr, som matcher det, vores unge vil møde på erhvervsskoler og hos virksomheder,” siger FGU Trekantens direktør Leif Rye Hauerslev.

Nordea-fondens Værkstedspulje

Nordea-fondens Værkstedspulje har tildelt FGU Trekanten 1,4 mio. kroner. En del af midlerne skal bruges på maskiner og udstyr til anlægsgartnerværkstedet og et solcelleanlæg på Sandagervej i Vejle. Resten af midlerne skal bruges på opbygning af tømrer-, snedker-, industri- og metalværksteder på FGU Trekantens nye skole på Snaremosevej i Fredericia.

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet har via deres udlodningsmidler tildelt ca. 1,8 mio. kroner. Midlerne skal bruges i et projekt, hvor alle FGU Trekantens lærere skal arbejde med synlige læringsmål og elevernes fremdrift.

Børne- og Undervisningsministeriet har også via deres ordblindepakke tildelt ca. 2,6 mio. kroner til FGU Trekanten. Disse midler skal bruges på indsatser med fokus på ordblinde elever og elever med læse- og skrivevanskeligheder på tværs af FGU Trekantens skoler.

Artiklen er slut

Læs flere spændende artikler i vores nyhedsarkiv

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.