Charlotte Duarte Cunha er født døv, og er afhængig af hjælpemidler i sin hverdag for at kunne kommunikere med hørende. Derfor har hun som regel en tegnsprogstolk ved sin side, når hun er i skole på FGU Trekanten i Middelfart, hvor hun er elev på AGU-sporet.

Der går hun, fordi hun gerne vil have noget erfaring, hun kan bruge til at komme i job. Derfor vil hun gerne skifte over til EGU-sporet, hvor hun kan tilbringe størstedelen af sin tid i praktik. Hun drømmer om at komme i praktik på et lager, og næste skridt på vejen er at tage et truckcertifikat.

Al begyndelse er svær

Certifikatet tager hun ved EUC Lillebælt, og hun har glædet sig. Det er første gang, at hun sætter sig bag et rat. Hendes største bekymring forud for kursus var, at undervisningen ville gå for hurtigt.

Og første gang på kursus var en udfordring. Derfor startede hun forfra på et nyt hold, hvor der var flere døve iblandt deltagerne. Tolkene er både med i undervisningslokalet og ude på lageret, når der skal øves, og det fungerer fint.

”Men jeg føler, at jeg skal være lidt mere fokuseret og være ekstra god til at orientere mig, når jeg kører rundt på lageret,” siger Charlotte.

Hendes underviser siger dog, at den følelse gør sig gældende hos alle, der skal lære at køre gaffeltruck, om de er hørende eller ej.

Et socialt liv med tolk

Tegnsprogstolken er altså med i undervisningen, men i pauserne er tolken også nødvendig for, at Charlotte kan skabe relationer med andre unge.

”Jeg arbejder på at blive bedre til det sociale. Det er noget, der tager tid for mig. Jeg bruger også tolken til at kommunikere i sociale grupper, men ellers kan vi skrive sammen på telefonen eller gestikulere,” fortæller Charlotte.

Charlotte har tidligere gået på Castberggård, der er STU-tilbud tilrettelagt til hørehæmmede. Derfor er det stadig nyt for hende at være den eneste i selskabet, der forstår tegnsprog. Når tegnsprogstolken har pause eller er syg, er Charlotte på egen hånd, og det går bedre og bedre.

”Det var svært til at starte med, og jeg skulle lige finde ud af, hvordan det hele er her. Men folk på FGU er søde, og de giver mig god energi. Flere elever og undervisere har lært at sige ting med tegn som ’godmorgen’ og ’hvordan går det’. Det gør mig glad, og jeg bliver motiveret af at komme her,” slutter Charlotte.