Praktisk info
Skoleydelse
Når du går på FGU Trekanten, får du udbetalt skoleydelse hver måned
I tabellen kan du se taksterne for 2025.
Takst pr. uge | Ca. takst pr. måned | |
Ung under 18 år | 430 kr. | 1.849 kr. |
Ung over 18 år, hjemmeboende | 744 kr. | 3.199 kr. |
Ung over 18 år, udeboende | 1.725 kr. | 7.418 kr. |
Forsørgertillæg, ikke-enlig forsørger | 671 kr. | 2.885 kr. |
Forsørgertillæg, enlig forsørger | 1.684 kr. | 7.241 kr. |
Kilde: Tabellen er gengivet efter Børne- og undervisningsministeriet www.uvm.dk
Hver dag får du serveret morgenmad og frokost. Som elev betaler du dagligt 10 kroner for maden, og resten betaler FGU. Beløbet bliver trukket over din skoleydelse.
På FGU bruger vi både prøvebedømmelser og standpunktsbedømmelser.
Når du går til prøve i almene fag, anvendes 7-trins-skalaen til bedømmelsen. Ved prøve i faglige temaer på FGU-niveau 3 anvendes bedømmelsen bestået/ikke bestået.
Du modtager en afsluttende standpunktskarakter i de fag, der ikke udtrækkes til prøve. Standpunktsbedømmelsen er ligestillet med og skal betragtes på samme vis som bedømmelse ved en prøve.
Hvis du stopper på FGU, før du har nået det niveau, der står som mål i din uddannelsesplan, modtager du en standpunktskarakter på det højest fuldførte niveau i faget. Hvis du afslutter dit faglige tema på FGU-niveau 1 eller FGU-niveau 2, modtager du ligeledes en standpunktsbedømmelse, som er bestået/ikke bestået.
På alle fem skoler starter skoledagen som hovedregel klokken 08.00 og slutter klokken 14.00. Det gælder for alle ugens hverdage.
Ferie og undervisningsfrie dage i 2025
Påskeferie 2025: Lørdag den 12. april - mandag den 21. april
Kristi himmelfartsferie 2025: Torsdag den 29. maj - søndag den 1. juni
2. pinsedag 2025: Mandag den 9. juni
Sommerferie 2025: Torsdag den 3. juli - søndag den 3. august
Efterårsferie 2025: Lørdag den 11. oktober - søndag den 19. oktober
Juleferie 2025: Lørdag d. 20. december - søndag d. 4. januar 2026
Når du går på FGU, har du mulighed for at komme i kombinationsforløb på en anden ungdomsuddannelse. Det vil sige, at du i en periode har mulighed for at opleve og afprøve hverdagen på en erhvervsskole, et gymnasium eller en tredje uddannelse, som er interessant for dig.
Du har mulighed for at komme i kombinationsforløb i op til fem uger i løbet af din skoletid på to år. Forløbet kan være individuelt eller sammen med dit hold.
Hvis du går på AGU eller PGU, har du mulighed for at komme i erhvervstræning i en privat eller offentlig virksomhed. Erhvervstræning betyder, at du i en periode kan komme ud i en virksomhed og arbejde med et fag, der interesserer dig. Det giver dig mulighed for at lære nyt og opleve, hvordan hverdagen på arbejdspladsen er. Det kan være med til at inspirere dig til, hvilken uddannelse eller hvilket job du gerne vil fortsætte i efter FGU.
Du kan være i erhvervstræning op til to uger ad gangen – og højst fire uge pr. halve år.
Som studerende hos FGU Trekanten har du mulighed for at få dit studiekort vist digitalt på din smartphone.
For at oprette dit digitale studiekort skal du følge denne vejledning.
Til og fra Sandagervej i Vejle
Vi tilbyder gode muligheder for transport til og fra Vejle Trafikcenter og vores skole på Sandagervej. Kontakt den koordinerende vejleder for at høre nærmere.
Ungdomskort
Når du er elev på FGU, har du mulighed for at søge ungdomskort på ungdomskort.dk